Historik
Bridgeklubben Spar To blev stiftet 10. september 1984 på initiativ af bridgelærer og turneringsleder Gertrude Kristiansen.
Det første år var der 28 medlemmer og året efter 40 medlemmer. Tilslutningen udviklede sig hurtigt og i løbet af få år var der et medlemstal på 100, som siden har været på dette niveau.
Klubbens første spillested var i mødelokalerne på Brønderslev Stadion, hvor Stinne og Anker Jensen var inspektørpar. Stinne sørgede for forplejning i kaffepauserne.
Efterhånden som der blev behov for større lokaler, flyttede spillestedet til Brønderslev Hallen og i en periode Restaurant Hedelund. Spillestedet har fra den 1. september 2007 til den 26. marts 2018 haft hjemsted i Sognegården i Brønderslev og her sluttes med 80 medlemmer. Fra den 3. september 2018 er spillestedet flyttet til Serapion Ordenens lokaler, Vivaldisvej 4, 9700 Brønderslev.